nyt køleskab

Guide til at købe det rigtige køleskab

bfd22

At købe et nyt køleskab er ofte en større investering end vi lige tror. Det er derfor ekstra vigtigt at du er hundrede procent sikker på at det er det helt rigtige køleskab du bringer med hjem, inden du langer pengene over disken.
Køkkenet et det magiske rum hvori du gør maddrømme til virkelighed, og køleskabet er den skattekiste der passer på de dyrebare ingredienser. Pas godt på dem, og brug hellere lidt ekstra på et køleskab der vil behandle dine madvare ordentligt, og fordele kulden ligeligt mellem hylderne, dvs. med installeret ventileret køling. Udover dette kan du i nedenstående artikel finde 3 ting du skal holde øje med, næste gang du leder efter nyt køleskab.

1. Husk at måle op

Køleskabe er nogle store og klodsede monstrummer, og når du først endelig har fået dit køleskab på plads er det ikke sådan lige at flytte igen. Sørg derfor for at måle op så præcist som det overhovedet kan lade sig gøre, der hvor du gerne vil have køleskabet stående.
Har du et gammelt køleskab du gerne vil bytte ud med et nyt, så find de præcise mål af dette og hav dem i baghovedet når du kigger på køleskabe.
Ved at finde så præcise mål som muligt risikere du ikke, at få et køleskab hjem der så enten viser sig at være for stort, for bredt, for småt eller for smalt til hvor end du har tænkt dig at placere det. Som sagt er køleskabe ret klodsede at flytte rundt på, så du vil helst have det passer med det samme.

2. Det er det indre der tæller

Det er køleskabets indre der skal holde på maden, og derfor den der næsten er det vigtigste. Sørg for at finde et køleskab med nok opbevaringsplads til den mængde mad du regner med at fylde det op med.
Tjek om hylderne kan fjernes helt, da dette vil gøre rengøring en del nemmere. Som tidligere nævnt, anbefales det også at du tjekker om køleskabet har ventileret køling, da dette hjælper med at fordele kulden ligeligt mellem hylderne. På den måde ender noget af din mad ikke med at rådne meget hurtigere end andet.

3. Designaspektet skal være lige i skabet

Når du har gennemgået alt det praktiske, skal du selvfølgelig også kigge på køleskabets ydre. Designet skal gerne passe til resten af dit køkken, da det trodsalt er en stor del af rummets indretning, og det vil stikke ud rimelig tydeligt, hvis køleskabet er i et helt andet design og slet ikke passer ind.
Har du et meget farverigt køkken kan du med fordel gå efter et 60’er inspireret køleskab. Et køleskab der ligner det kommer direkte fra musicalen Grease, har en skinnende overflade og er ofte i en vild farve som fx turkis eller rød.
Leder du blot efter et standardkøleskab, kan du selvfølgelig gå efter de sikre valg såsom hvid eller grå, da disse passer med næsten alting og er et godt alternativ til et køkken hvis overflader er lavet af træ el.lign.