Nå, dette indlæg bliver måske lidt langt og lidt personligt, men det må I altså bare lige bære over med 🙂 Som de fleste af jer sikkert ved så går jeg rigtig meget op i indretning og sådan noget, og jeg har altid en eller anden fiks idé om hvordan tingenen skal se ud. Men lige præcis lamper har aldrig rigtig været noget jeg har gået så meget op i.
Nå, men så var jeg i hvert fald hjemme hos en vendinde, og hun havde fået en ny lampe. Eller, ny var den jo sådan set ikke rigtig, det var nemlig en retro lampe. Det er sådan en lampe som har været lavet engang for 30 eller 40 år siden, og som man så har pusset op og gjort pæn igen sådan at den er så god (eller i hvert fald næsten så god) som ny. Nå, men det der så skete var at sådan en lampe den gav bare hendes hjem en helt anden stil. Det var som om at der kom en helt anden personlighed over det og det var bare super flot. Hun viste mig en hjemmeside med retro lamper og da jeg kom hjem gik jeg ellers bare i gang med at kigge på billeder og undersøge de forskellige muligheder der var.
Nå, men altså jeg fandt jo hurtigt ud af at der var så mange modeller at vælge imellem at det nok var nemmere bare at kigge på hvad man kunne købe og så se om der var en af dem der passede i stedet for at prøve først at finde en model og så se om det var noget for en. Som sagt så gjort, så jeg gik fluks i gang med at lede efter lamper.
Jeg kiggede på hjemmesiden jeg nævnte før, og så ledte jeg også inde på den blå avis. Jeg må indrømme at jeg synes at det var lidt dyrt, så derfor besluttede jeg mig også for at det vigtigste nok var at jeg fik en lampe der ikke var alt for dyr, også fordi jeg jo stadig ikke var helt sikker på om hvorvidt det nu var noget for mig det her med sådan en retro lampe.
DBA var altså ikke løsningen, og i stedet begyndte jeg at kigge på de lokale loppemarkeder. De første par gange var der ikke noget, men det gjorde heller ikke så meget for jeg synes det er meget hyggeligt at gå på loppemarked, og så fik jeg også fundet nogle andre nips-ting som jeg gerne ville have. Men så pludselig en dag skete det. Der var den. Lige foran mig. En flot stor loftslampe i kobber. Hende der solgte den sagde at den vist nok var fra 83 eller 84, og at den havde hængt hjemme hos hendes mor, men at hun ny ikke levede længere og at hun ikke selv havde lyst til at have den.
Jeg købte den selvfølgelig på stedet, vist ikke til overraskelse for nogen. Den kunne godt nok trænge til at blive pudset, og den havde også nogle buler (jeg tror ikke at datteren havde passet så godt på den) men der var et eller andet ved den lampe der sagde mig at den blev jeg bare nødt til at eje. Jeg fik derfor noget pudsemiddel og en lille hammer til at rette bulerne ud.
Det tog nogle timers arbejde, men det var egentlig meget hyggeligt, så sad jeg i solen og nød den og det fysiske arbejde, og nu hænger lampen over mit spisebord til stor glæde for mig og resten af familien. Og det var historien om hvordan jeg købte min retro lampe.