musik

Få tid til at læse i en travl hverdag

bfd22

Er det nogle gange svært at få tid til at læse i en travl hverdag? Det kan være ret stramt at skulle være nødt til at undertrykke en passion, fordi der simpelthen er for få timer i døgnet til, at du kan sætte dig ned og nyde en god bog.

Det tager tid at læse, og hvor skal den ekstra tid komme fra, når du aldrig har en rolig stund? Det kan faktisk godt lade sig gøre – i hvert fald nogle gange.

Tag dig tiden til det

Selv om dit døgn er fyldt op med ting, du skal gøre, børn du skal være sammen med eller lignende, så kan det faktisk lade sig gøre en gang imellem at stjæle sig til et lille frikvarter, hvor du kan komme til at læse i din bog.

Det kan være, mens du venter på bussen eller toget. Det kan være, mens du er passager. Det kan også være, at der i løbet af dagen opstår et uventet hul i skemaet, som du kan udnytte til at læse i.

tablet

En anden mulighed er at gå en halv eller en hel time tidligere i seng om aftenen. Den tid kan du så bruge til at læse i. Er du et udpræget A-menneske, kan du måske stå lidt tidligere op for at læse.

Brug lydbøger

Flere og flere læsere får øjnene op for lydbøger og E-bøger. De er på mange måder det geniale alternativ til en traditionel bog. Med den type af bøger har du mulighed for at “læse”, imens du laver alt muligt andet.

Du kan lytte, imens du gør rent eller laver andre former for husarbejde. Du kan have lyden i ørerne, mens du ordner i haven eller er på farten.

Med en lydbog er det muligt for alvor at multitaske. Det er genialt, og det betyder rent faktisk, at du får nogle litterære oplevelser.

hund

Gør flere ting på én gang

Begynder du at lytte til bøger i stedet for at læse dem, så vil du nok stille og roligt oparbejde en vis evne til at gøre flere ting på én gang. Det er der mange fordele ved. Dels får du lavet de praktiske ting, som du skal have ordnet, og dels så udnytter du tiden til samtidig at lytte til god litteratur.

Det er to fluer med ét smæk. På den måde når du faktisk endnu mere i løbet af dagen.

Det er også en fin måde at få nogle hel- eller halvsure pligter overstået, imens du har din fokus på det, du lytter til.

Du kan for eksempel også have en lydbog i ørerne, mens du lufter din hund. Så får du faktisk gjort hele tre ting på én gang; nemlig luftet hunden, motioneret og hørt en bog. Det er da herligt.

Hvis du tænker i at optimere din udnyttelse af tiden, så kan du måske finde endnu flere måder at udnytte tiden optimalt på. Det kan der også gå helt sport i.